De 12 hellige nætter

Bliver du til tider forundret over dine drømme og den betydning de kunne have? Så er der en særlig tid på vej, som er en fantastisk anledning til at kigge dybt ind i dit drømmelandskab, reflektere og skabe plads til udvikling.

På Lucia dagen, d. 13. december, starter de 24 hellige nætter, 12 dage før jul og 12 dage efter jul. Lucia dag er et symbol på lyset, i vores bevidsthed, i hjertet, i os alle og i alt. De 24 hellige nætter slutter 5. januar.

de 12 hellige nætter

 

I de 12 nætter før og efter jul, spreder der sig en særlig julestemning i form af energi. Energien svarer til de 12 stjernetegns energi, som i denne skønne tid når et højere vibrationsniveau end normalt. Nætterne giver dig mulighed for at få indblik i dig selv og i sjælen, hvis budskab du kan få hjælp til at bringe ind i din bevidsthed. Vibrationerne kan sætte gang i alt muligt i dig og i dit daglige liv, men særligt dine drømme kan give dig tydeligere svar end normalt.

I de 12 nætter op til jul er det tid til fordybelse i det forgangne og dette giver anledning til dyb reflektion over den tid, der ligger bag dig. Her er der fokus på jeg’ets læring og udviklingspotentiale.

I de 12 nætter efter juleaftensdag, kan du opnå indsigt i den kommende tids udviklingspotentiale. Her bliver det muligt at få oplyst de 12 stjernetegns kræfter og den måned de tilhører for det kommende år. Her er der fokus på sjælens udviklingspotentiale fremadrettet. 

 

de 12 hellige nætter

Arbejdet med de 24 hellige nætter

Til hver hellig nat hører en bøn, som hænger sammen med de 12 stjernetegn. Hav dagens bøn med dig når de hviler hovedet på hovedpuden om aftenen inden du falder i søvn.

Du kan kombinere din aftenbøn med et ønske om en særlig indsigt. Her kan du med fordel anvende dine yndlings englekort, som du med dit ønske trækker og lægge uset under hovedpuden og først læser næste dage sammen med en reflektion over nattens drømme og tilhørende bøn.

Det er en god ide af føre journal over dine drømme og evt. englekort, så du får en fin oversigt over din refleksions- og udviklingsrejse. Hav papir og blyant klar ved siden af sengen.

Bøn til hver nat

De 12 hellige nætter før jul

Reflektioner over din rejse indtil nu

13.-14. dec.
Vandmanden 20.1.-18.2: Jeg er livets vand der udgydes for tørstende mennesker
– Ud af følelsernes dyb kommer bevidstheden om mit kald. Jeg lægger gamle mønstre til side og gør plads til det nye.

14.-15. dec.
Fiskene 19.2-20.3: Jeg forlader Faderens hus, og idet jeg vender tilbage frelser jeg
– Jeg trækker visdommen om min væren fra sindets dyb. Jeg frigør mig fra snærende bånd og nærmer mig min bestemmelse.

15.-16. dec.
Vædderen 21.3-20.4: Jeg træder frem, og fra tankens plan hersker jeg
– Klart skinner min Sjæls lys. Det spirende forår viser mine klare intentioner.

16.-17. dec.
Tyren 21.4-20.5: Jeg ser, og når øjet åbnes, er alt lys
– Min inkarnations formål står klart og jeg modtager vejledning til hvordan jeg kommer videre.

17.-18. dec.
Tvillingerne 21.5-20.6: Jeg erkender mit andet selv, og når dette selv toner bort, vokser og stråler jeg
– Jeg modtager ydre påvirkninger, som er med til at spejle mit indre.

18.-19. dec.
Krebsen 21.6-20.7: Jeg bygger et oplyst hus, hvori jeg dvæler
– Min sårbarhed belyses og bliver min styrke.

19.-20. dec.
Løven 21.7-21.8: Jeg er det, og det er jeg
– Min svaghed og min styrke går hånd i hånd, så jeg tør være den, jeg er.

20.-21. dec.
Jomfruen 22.8-22.9: Jeg er moderen og barnet. Jeg er Gud, jeg er materie
– Mit hjertes renhed lyser over alt hvad jeg gør. Jeg glædes ved min væren.

21.-22. dec.
Vægten 23.9-22.10: Jeg vælger den vej der går mellem de to store kraftlinier
– Jeg balancerer min mandlige og min kvindelige side, min svaghed og min styrke og opnår indre ro.

22.-23. dec.
Skorpionen 23.10-22.11: Kriger er jeg, og fra kampen står jeg sejrrig frem
– Fra sindets dybe alvor kommer min sårbarhed op i lyset og jeg accepterer det.

23.-24. dec.
Skytten 23.11-20.12: Jeg ser målet. Jeg når dette mål, og derefter ser jeg et andet
– Jeg tillader mig selv at give slip på gamle mønstre.

24.-25. dec.
Stenbukken 21.12-19.1: Hensunken er jeg i overjordisk lys og vender dog dette lys ryggen)
– Jeg tillader mig selv stilhed og ro og tømmer sindet for at give plads til det nye.

Husk at denne dag startes din spirituelle og sjælelige udvikling også, så der hører 2 bønner til denne dag.

De 12 hellige nætter efter jul

Din spirituelle og sjælelige udvikling

24.-25. dec.
Stenbukken 21.12-19.1: Jeg vier den ånd, som i denne nat er født i mig, til kærlighedens virke
– Den kærlighedens ånd som jeg i denne nat er i kontakt med, viser mig kærlighedens ansigt.

25.-26. dec.
Vandmanden 20.1.-18.2: I det kommende år skal mit sande hjem være kærlighedens helligdom. Jeg lover at adlyde kærlighedens lov
– I det kommende år vil jeg vælge kærlighedens synsvinkel.

26.-27. dec.
Fiskene 19.2-20.3: Jeg modtager min ret til at give kærlighed og husker, at jeg ingen ret har til fordre den
– Jeg lukker op for kærligheden i mit hjerte.

27.-28. dec.
Vædderen 21.3-20.4: Jeg er optaget i lysets hær og lover ubrydeligt at holde min plads
– Jeg er et evigt guddommeligt lys, som kun overskygges når jeg glemmer det.

28.-29. dec.
Tyren 21.4-20.5: Jeg påtager mig – af egen fri vilje – ansvaret for helheden
– Vi er alle ét. Jeg er del af helheden, som alle ting i havet.

29.-30. dec.
Tvillingerne 21.5-20.6: Skønt delt er vi ét – jeg lover at værne denne enhed
– Når jeg glemmer helheden husker jeg på at vi er ét.

30.-31. dec.
Krebsen 21.6-20.7: Hvad solen er for naturen, er kærlighedens varme for vort indre liv. Jeg lover at værne og nære denne arne
– Min sjæl lukker op for kærlighedens varme i mit indre, så den varmer alt omkring mig.

31. dec-1. jan.
Løven 21.7-21.8: Jeg finder mig af egen fri vilje og uden klage i at blive bortstødt fra min plads, om jeg skulle vige eller vakle for nogen prøvelser, som rammer mine nærmeste
– Jeg er en evig guddommelig sjæl. Jeg er et væsen af lys og kærlighed. Hvad jeg er, er en del af min udvikling, og hvor andre er, er en del af deres udvikling.

1.-2. jan.
Jomfruen 22.8-22.9: Jeg ved at kærligheden er et univers, og at jeg kun fatter dens atom. Jeg lover at værne om dens rene ægteskab med jorden
– Jeg lever i overensstemmelse med kærligheden i mit indre, og jeg lever i overensstemmelse med jordens balance.

2.-3. jan.
Vægten 23.9-22.10: Jeg lover mod synderen at udøve dommens straf: tilgivelsen, og at hjælpe til en ny pagt med kærligheden (som er Gud)
– Jeg tilgiver fejltagelsen hos andre og dermed også hos mig selv.

3.-4. jan.
Skorpionen 23.10-22.11: Jeg giver af mit hjertes fulde skaberkraft, som jeg fik af kærligheden. Således er mit løfte
– Jeg bruger mit hjertes fulde skaberkraft.

4.-5. jan.
Skytten 23.11-20.12: Kærligheden er den eneste hersker og skaber, den eneste konge. Kærligheden er min bue og min pil. Mit løfte og min løn
– Kærligheden er den eneste sande følelse og min Sjæls budskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Call Now Button