Når vi møder mennesker på vores vej, kan vi være i den situation, at vi ikke selv er et godt sted, eller vi fornemmer at det menneske vi står overfor ikke er okay.
Men hvordan håndtere vi det usagte og svære imellem os?
Hvordan spørger vi oprigtigt ind til hvordan et andet menneske har det? Hvordan bliver vi bedre til selv at udtrykke vores sorger.
En ting er sikkert, det er sårbart. Et sårbart rum skal vi indtræde varsomt i og kun hvis vi har tid og overskud til at blive mødt i vores eget sår og møde andre oprigtigt i deres.
Hvordan går det?
Det går fint….
Det er ofte standard svaret fra en person, som har det svært, for det er ikke nemt at åbne op og have tillid til, at vi bliver mødt oprigtigt – og når vi går gennem svære stunder, så kan det også være svært at mærke ind i, hvem I vores omgangskreds vi kan åbne os op over for.
1 ud af 8 danskere føler sig dog svært ensomme og det tal er stigende (Vidensportal.dk). Så der er god grund til, at vi bliver bedre til at spørge ind til, hvordan vi oprigtigt har det. Den værste ensomhed er den vi føler, når vi er sammen med andre mennesker. Ved at vi føler os oprigtigt mødt og lyttet til uden forudindtagelse, meninger og løsningsforslag, så tør vi åbne os op og vise vores inderste mørke.
Brug dette indlæg som inspiration til hvordan du kan starte med dig selv og vove dig ud i at møde de mennesker tæt på dig autentisk, nysgerrig, spørgende, lyttende og anerkendende,
Forskning viser igen og igen, at nøglen til et meningsfuldt og lykkeligt liv går gennem dybe relationer, hvor vi kan kommunikere om alt det der rører sig i vores krop, sind og sjæl.
At møde hinanden med åbne øjne er svært og kræver både at vi tør og at vi ved hvordan.
Ordene “Hvordan går det” fører dog sjældent til en dyb samtale – men leder blot til overfladisk kommunikation.
Enten afvejer vi med et kort svar eller vi leder samtalen over på de faktorer, der omgiver vores liv i stedet for at kigge dybt ind i, hvordan vi i virkeligheden har det indeni os selv.
De gode spørgsmål
Her er nogle ideer til spørgsmål, som kan føre samtalerne mellem dig og dine kære til et dybere lag. Gennem dem vil du ikke blot lære mennesket foran dig bedre at kende, men du vil også blive bevidst om hvad der rører sig i dig og få modet til at selv at åbne dig op.
Hvordan har du det – virkelig?
Ved at tilføje det lille ord “virkelig”, så fortæller du mennesket foran an dig, at du er klar til en dybere samtale om det, der sker i det andet menneske lige nu.
At åbne op er svært og det kræver, at man kan mærke, at du er klar. Det skal også siges her, at du skal ikke spørge hvis du ikke er klar, da det vil kunne såre mennesket overfor dig yderligere.
Hvordan har det det lige nu?
Ved at spørge til nuet, så undgår du generaliserende svar og hjælper mennesket foran dig i kontakt med de følelser og tanker, der fylder lige nu.
Står du overfor et menneske, som har oplevet udfordringer i sit liv over lang tid, såsom tab, sygdom, arbejdsløshed, skilsmisse mm., så er det en god idé at spørge til nuet, da det får mennesket overfor dig til at mærke, hvordan han / hun har det lige nu, i stedet for at mærke den overordnede problematik. Historien om hvad der er galt, har mennesket sikkert fortalt mange gange, både til sig selv og andre, men alt for ofte, får vi ikke mærket ind i, hvordan vi har det lige nu.
Alt for ofte glemmer vi at være i nuet, men sidder fast i fortiden eller bekymrer os om fremtiden. Ved at mærke smerten eller måske ressourcerne i krop og sind lige nu, så får mennesket foran dig, chancen for at se muligheder frem for at have tunnelsyn på begrænsninger.
Hvad har fyldt mest for dig på det seneste?
Mange mennesker har det bedst med at dele tanker frem for følelser. Hvis du dog hjælper mennesket med at åbne op for de tanker, der fylder mest i øjeblikket, så får du ofte også indsigt i deres følelser.
Et godt hint – LAD VÆRE MED AT FIKSE – svar med støttende, undersøgende og nysgerrige spørgsmål. Som menneske søger vi altid at skabe mening i tingene. Når vi kommer ind og mærker vores inderste tanker og følelser, så går vi automatisk selv i gang med en indre meningsskabende proces, som vil lede os frem til de mest optimale svar og løsningsmuligheder for os. Ved at møde et menneske, som tør være i dette rum med os, så føler vi os mødt og tør at “lufte” de muligheder, der dukker op i vores sind og får lov at smage på, hvordan det ville være at sige det højt.
Gode svar:
“Det lyder hårdt for dig”
“Hvordan følte du så”
“Hvad ville det betyde for dig”
“Hvordan ville du ønske tingene var”
“Hvad er du mest bange for”
“Hvad skal der til for at det kunne lykkedes”
“Hvordan kan jeg hjælpe dig”
Hvis du var helt ærlig overfor mig, hvordan vil du så beskrive dine følelser på det sidste?
Ved at bede om tilladelse til at få ærlighed, så fortæller du også, at du er klar til at tage imod. Du giver udtryk for, at du er klar til at modtage svaret gennem fortrolighed, tillid og tryghed.
Den anden del af spørgsmålet kan du modificere, hvis det giver mening at spørge ind til et konkret emne, som du på forhånd ved er en udfordring for mennesket foran dig.
Hold dog spørgsmålet åbent og ikke for konkret, så du er sikker på at du får et ærligt svar, i stedet for at give mennesket en “kattelem” til at undgå at tale om det, der virkelig fylder.
“Går det godt på dit arbejde?” kontra “Hvordan trives du på dit arbejde?”
“Får du gjort noget godt for dig selv?” Kontra “Hvordan passer du på dig selv?”
Hvad føles godt og hvad føles hårdt?
Problemet med “Hvordan har du det”, er at det giver mulighed for korte svar: “Jeg har det godt, tak”.
Men sådan er vi som menneske ikke indrettet, vi er ofte fyldt af forskellige følelser, både gode og dårlige. Dog har vi en tendens til at fokusere på de dårlige og risikerer at få tunnelsyn og ikke se alt det gode i vores liv. Ved at bede mennesket foran dig, om at nuancere svaret og også mærke ind i hvad, der er godt lige nu, så får du mennesket til at mærke nogle følelser, de måske ikke har mærket længe. Dette kan være utroligt livgivende, men også svært og grænseoverskridende at give sig selv lov til i en svær periode i livet. Derfor skal mennesket overfor dig mærke, at du er autentisk tilstede og villig til at lytte og blot være der.
Kan du beskrive dit liv lige nu med et ord?
Ved at “koge” livet ned til blot ét ord kan give mennesket foran dig dyb indsigt i hvad han / hun går igennem lige nu.
Når ordet er sagt, så undersøg det ved at bede mennesket om at folde det ud: “Hvorfor lige det ord?”, “Hvad betyder ordet for dig?”, “Hvordan kommer det til udtryk i dit liv?”, “Hvordan føles din krop, når du siger ordet?”.
Sidst vi talte sammen, fortalte du mig om ... Hvordan går det med dig nu?
Ved at følge op på jeres samtale, fortæller du mennesket overfor dig, at du holder af mennesket, interesserer dig dybt og ikke har glemt den udfordring mennesket står i.
Det eneste du skal, er at lytte, være opmærksom, nysgerrig, undersøgende og anerkendende. Bliv på menneskets banehalvdel og begynd ikke at fikse ud fra dine egne erfaringer eller negligere problemstillingen, fordi problemet ikke ville fylde for dig på samme måde.
Din opgave er, at hjælpe mennesket til at se problematikken fra forskellige vinker, se muligheder frem for begrænsninger, skabe mening i det indre kaos og støtte mennesket på sin vej ud af tunnelsynet til en oplevelse af, at han / hun bliver set, mødt og lyttet til…. Det giver grobund for at kunne vokse sig ud af mørket.
Hvilke spørgsmål ville du ønske jeg stillede lige nu?
Der er nu tillid, tryghed og fortrolighed mellem jer, så nu kan du spille bolden over til mennesket foran dig. Måske sidder han / hun nu og brænder inde med noget, som han / hun gerne vil drøfte, have perspektiv på eller blot smage på som en mulighed.
Her får du mulighed for endnu dybere indsigt i hvad der rører sig dybt i mennesket.
Her skal du igen IKKE FIKSE, blot lytte og være undersøgende på at finde svaret i mennesket overfor dig.
“Livet er ikke et problem der skal løses, men en virkelighed der skal opleves”
