Behandlinger
Velkommen til Bagnkop MindBody’s bookingsystem – et sted, hvor du nemt kan tage det næste skridt mod mere balance og velvære. Her kan du læse om mine forskellige behandlinger, events og workshops, få overblik over priser og finde den tid, der passer dig bedst.
Mit online bookingsystem er skabt for at gøre det så nemt som muligt for dig at finde en tid, der passer til din hverdag. Hvis du ikke kan finde en tid, der passer ind i din kalender, så tøv endelig ikke med at kontakte mig – sammen finder vi en tid, der passer perfekt til dig.
Har du spørgsmål om en behandling, et forløb eller et event, er du altid velkommen til at række ud til mig på 42 74 94 54 eller via e-mail på katrine@bagnkop-mindbody.dk. Jeg glæder mig til at høre fra dig.
- Få energien tilbage
- Find dig selv igen
- Slip smerter og spændinger
- Find vejen ud af stress
Det siger klienterne
Om Bagnkop MindBody
Bagnkop MindBody er skabt ud fra en kærlig vision om at tilbyde et trygt og helhedsorienteret rum, hvor kroppen og sindet kan finde tilbage til balance. Jeg tror på, at du fortjener omsorg og støtte, og derfor har jeg skabt et sted, hvor hele dig – både krop og sind – bliver mødt med nærvær og opmærksomhed.
Mine behandlinger er til dig, der ønsker at tage vare på din mentale sundhed og personlige udvikling på en forebyggende måde, men også til dig, der måske oplever, at stress, angst, depression eller fysiske smerter er begyndt at fylde for meget i hverdagen. Uanset hvor du står, er du velkommen her.
Med min baggrund som tidligere skolelærer og skoleleder, min Cand.Mag. i “Læring og forandringsprocesser”, flere diplommoduler i ledelse og kommunikation, samt min certificering som “Corrective Sounds behandler” og yoga-instruktør, har jeg en bred vifte af værktøjer, jeg bringer med ind i vores forløb. Jeg er også på mit 3. år som studerende ved Tobias-Skolen, hvor jeg uddanner mig til Reg. Integrativ krops- og psykoterapeut.
Når du træder ind hos Bagnkop MindBody, kan du forvente et forløb, der er nøje tilpasset dine behov og udfordringer – alt sammen med kærlig opmærksomhed på at støtte dig i din proces mod balance og velvære.