Workshop – Stresshåndtering

Deltag i en dybdegående og indsigtsfuld workshop, der giver dig de nødvendige redskaber til at regulere stress i din travle hverdag. Denne workshop er skræddersyet til erhvervslivet og henvender sig ikke kun til dem, der allerede er ramt af stress, men også til dig, der ønsker at tage proaktive skridt for at opnå større ro og overskud både på arbejdet og i privatlivet.

Workshoppen kombinerer psykoedukation, mindfulness og praktiske værktøjer, der styrker dit mentale mindset, forbedrer kontakten til din krop og dens stress-signaler, samt hjælper dig med at skabe en sund work-life-balance.

I et støttende og trygt miljø arbejder vi med åbenhed og deling, hvor du lærer at forstå og håndtere stress på en bæredygtig måde. Gennem inspirerende øvelser og værdifuld indsigt får du konkrete redskaber til at skabe indre ro og styrke din mentale sundhed i en travl erhvervshverdag.

Intention og baggrund

Som facilitator er jeg både fagligt og personligt velbevandret i feltet stresshåndtering. Gennem min karriere fra skolelærer til leder og nu selvstændig terapeut, har jeg brændt for at hjælpe mennesker med at finde vejen hen til et liv i ro og balance.

Med en Cand.Mag. i Læring- og Forandringsprocesser arbejder jeg med flere lag i den organisatoriske struktur og kultur. Hvordan disse påvirker vores måde at håndtere stress, er essentiel for vores evne til at skabe os en sund work-life-balance.

Som 3. års Integrativ Krops- og Psykoterapeut anvender jeg min indsigt i krop og psyke, til at forstå hvordan vi kan regulere stress i nuet og implementere langsigtede og bæredygtige ændringer i dagligdagen. Som Krops- og Psykoterapeut har jeg en dyb forståelse for kroppens og sindets samspil, hvilket er essentielt i arbejdet med stress.

Det siges, at de bedste facilitatorer er dem, som har mærket stress på egen krop. Stress ender ikke nødvendigvis i en sygemelding, mange af os går rundt med livsstress, som forårsager indre uro, tankemylder, søvnløshed, fysiske spændinger mm. I min egen stresshåndtering, har jeg lært at identificere stresssignaler og implementere strategier, der fremmer mental sundhed og work-life-balance.

Disse faglige og personlige kvalifikationer giver mig en solid base til at guide dig gennem en proces, hvor du lærer din krop og dit sind at kende og derigennem formå at håndtere din stress på en måde, der er både praktisk og bæredygtig for dig og dit liv.

Ikke to problematikker er ens. Derfor er der ikke et færdigsyet koncept på det præcise indhold i workshoppen. Jeg tilpasse mine workshops til forskellige behov, og skaber derigennem et trygt, rummeligt og berigende læringsmiljø for alle deltagere.

Se hvornår næste workshop om stresshåndtering starter op i bookingsystemet under events.

Ønsker du at etablere en lukket gruppe, for fx en medarbejdergruppe, så kontakt mig.

Har du et særligt ønske til en workshop for jer? Så kontakte mig og vi tilrettelægger sammen den workshop, der passer præcis ind i jeres behov.

Om Bagnkop MindBody

Bagnkop MindBody er kommet til verden med en vision om at lave et behandlingstilbud, hvis fokus er at hjælpe kroppen tilbage i balance gennem holistisk behandling, som omhandler hele din krop og dit sind.

Mine behandlinger egner sig både til mennesker, der ønsker at arbejde forebyggende med deres mentale sundhed og til mennesker hvor stress, angst, depression og fysiske smerter er blevet en stor belastning.

Som tidligere skolelærer og skoleleder med flere diplommoduler i ledelse og kommunikation, en Cand.Mag. i “Læring og forandringsprocesser”, certificeret “Corrective Sounds behandler”, uddannet Yoga instruktør og mit nuværende uddannelsesforløb som “Integrativ krops- og psykoterapeut” (3. års stud. ved Tobias-Skolen), kan du forvente et dybdegående terapiforløb, som bliver tilrettelagt præcis dine særlige behov og udfordringer.

Med disse erfaringer og kompetencer får din behandling en dybde, du ikke finder hos mange andre terapeuter.

Bagnkop MindBody