Bilateral Tegneterapi
En kreativ og helende metode til trauma- og følelsesbearbejdning
Bilateral tegneterapi er en skånsom og effektiv metode, der kombinerer guidet tegning med bilaterale bevægelser for at hjælpe dig med at bearbejde traumer, stress og følelsesmæssige blokeringer. Metoden aktiverer begge hjernehalvdele skiftevis, hvilket understøtter integration af ubevidste oplevelser og styrker kroppens naturlige helingsprocesser.
Metoden foregår med lukke øjne og giver adgang til det ubevidste, så du kan få nye indsigter og perspektiver på oplevelser, der tidligere har været vanskelige at sætte ord på. Samtidig hjælper tegneterapien med at regulere nervesystemet, hvilket kan medvirke til en øget følelse af tryghed og nærvær i kroppen. Hele forløbet foregår i et trygt og kreativt rum, hvor du får lov til at udforske dine indre oplevelser i dit eget tempo UDEN KRAV om kunstnerisk perfektion.
Find balancen mellem hjerne og hjerte
Oplev, hvordan kreativ tegning aktiverer begge sider af din hjerne og åbner døren til dyb følelsesmæssig heling.
Metoden bygger på, at du tegner i en rytmisk og skiftevis bevægelse, som aktiverer både højre og venstre side af hjernen. Det kan for eksempel være ved at tegne med den ene hånd og derefter med den anden, eller ved at bevæge blyanten fra den ene side af papiret til den anden. Denne bilaterale stimulation minder om andre traumeterapeutiske teknikker, som for eksempel EMDR, men her bruges tegningens kreative og symboliske sprog til at åbne op for følelser og minder, der ikke altid kan udtrykkes med ord. En terapeut guider dig undervejs, så du føler dig støttet og tryg, samtidig med at du bliver hjulpet til at forstå og bearbejde det, der dukker op i tegningerne.
Din vej til indre integration
Gennem rytmiske, bilaterale bevægelser får du mulighed for at forene tanker, følelser og kropsoplevelser på en helende måde.
Teorien bag bilateral tegneterapi tager udgangspunkt i neurovidenskab og traumeteori. Når begge sider af hjernen aktiveres skiftevis, fremmes kommunikationen mellem de to hjernehalvdele, hvilket er essentielt for at kunne integrere og hele traumatiske oplevelser. Tegneterapiens kreative tilgang kombineres med den neuroplastiske hjernes evne til at skabe nye forbindelser og helingsprocesser. Endvidere kobles tegneprocessen til kropslige fornemmelser, hvilket hjælper med at regulere nervesystemet og skabe større indre ro og balance.

Det siger klienterne













Om Bagnkop MindBody
Et trygt og helhedsorienteret rum, hvor krop og sind bringes i balance.
Her møder du nærvær, faglighed og en respektfuld tilgang til det, der fylder i dig – hvad enten det handler om stress, angst, spændinger, eller et ønske om mere ro og livskvalitet.
Mit arbejde bygger på tillid, ligeværd og det hele menneske. Sammen skaber vi et forløb i dit tempo – med fokus på at genskabe kontakt til kroppen, styrke din indre balance og støtte dig i at stå stærkere i dig selv og i livet.
Jeg er cand.mag. i læring og forandringsprocesser, yoga-instruktør, certificeret Corrective Sounds behandler, Traumeorienteret Yoga facilitator og under uddannelse som Reg. Integrativ Krops- og Psykoterapeut på 3. år.