9 veje til et langt og sundt liv

coaching frederikshavn

Hvorfor lever rigtig mange af beboerne i de “Blå zoner”: Ikaria, Loma Linda, Sardinien, Okinawa og Nicoya til de bliver 100 år? Og de bliver ikke blot gamle, deres krop og sind fungerer også ekstraordinært godt. Kilde: https://www.wellandgood.com/blue-zone-guide/

En større undersøgelse har sat sig for at finde frem til hvilke faktorer, der ligger bag dette lange og sunde liv.

I dette indlæg kan du læse om dem, og vurdere om der ikke er nogle af dem du kan implementere i dit liv.

1 Naturlig bevægelse

For beboere i “Blå zoner” er bevægelse en naturlig del af livet. Mange har ikke bil, men går og cykler mere, flere har fysisk arbejde fx. på marker.

I vores moderne samfund har effektivisering trukket naturlig sundhed ud af vores dagligdag. Vi bliver mere og mere stillesiddende i vores bil og på vores arbejde.

Anbefalingen er, at vi søger at få 30 minutters daglig motion ind i vores skema. Det kan blot være 30 minutters gåtur i det fri.

bio tuning

2 Hav et større formål

Hvorfor står du op om morgenen?

At have et formål i livet er klart forbundet med det at føle man lever et meningsfuldt liv. Det at leve meningsfuldt giver et bedre helbred og mindre stress.

Forbindelsen mellem sind, krop og formål er et kraftfuld værktøj. Om du bekæmper en sygdom eller bare ønsker at leve et langt og sundt liv, så er chancen for et positivt udbytte større hvis der er sammenhængskraft mellem sind, krop og formål.

Du skal finde frem til præcis hvad der driver dig, hvad udfordrer dig, hvad motiverer dig. Uden formål risikerer vi at drukne i indifference og meningsløshed. Uden et formål i livet er det næsten umuligt at opretholde de sunde vaner og livsstil, som danner grobund for et langt og sundt liv.

3 Håndter din stress

Kronisk stress er altødelæggende for dit helbred. Vi har alle stress – forskellen er hvordan vi håndterer den.

Øger stress din effektivitet og din følelse af at være kompetent, så kan stress være gavnligt. Får stress dig til at føle dig bagud hele tiden og ikke være god nok, så er stress destruktivt.

I Kina kunne man se hvordan beboerne i de “Blå zoner” levede et simpelt liv med nærende kost, fysisk aktivitet, god søvn og social omgang med familie og naboer. Disse faktorer nedsatte deres stress niveau.

Stress håndtering omhandler derfor flere faktorer, både inde i dig selv og i din omgang med andre mennesker.

sund livsstil

4 Spis til du er 80% mæt

Portionerne vi spiser er det seneste årti blevet større og større. Maden er blevet mere forarbejdet og graden af friskhed og renhed er drastisk dalende. Meget mad er død med død på når det når bordet.

I de “Blå zoner” spiser man ikke op, men stopper når man er mæt, ikke overmæt, bare tilpas mæt. Det største måltid på dagen, bliver serveret sen eftermiddagen eller tidlig aften. Når man spiser tæt på sengetid har forskningen konkluderet, at det kan forårsage et usundt vægtøgning.

5 Spis plantebaseret kost

I de “Blå zoner” spiser befolkningen sjældent kød, måske et par gange om måneden og ved særlige lejligheder.

Bare ved at fjerne forabejdet mad og sukker er vi 90% i det rigtige retning til en sund livsstil. I de “Blå zoner” høster de selv deres afgrøder og spiser dem samme dag – og pga. deres beliggenhed har de ikke adgang til forabejdet mad og sukker. Derudover spiser de fisk ca. 2 gange om ugen

sund kur

6 Moderer dit alkoholindtag

I de “Blå zoner” observerede man at beboerne indtog 1 – 2 glas om dagen sammen med venner eller over mad.

Drikker man under 7 genstande om ugen, så er det påvist at man har 20% mindre chance for at dø at sygdomme, og helt op til 30% mindre chance for at dø af hjerte- kar problemer….. end dem der slet ikke drikker! Og dem der drikker mere selvfølgelig.

7 Find ud af hvor du hører til

At høre til er vigtigt. Har man en oplevelse af at høre til i positive og kærlige fællesskaber sænker det forekomsten af angst, overvægt, diabetes og kræft.

En observation i de “Blå zoner” fastslog at blev beboerne i området holdt de sig sunde og levede længere. Flyttede de derimod fra zonerne til en større by, så tog deres helbred skade.

8 Bevar familierelationen

I de “Blå zoner” er familierne tætte, både geografisk og emotionelt. De yngre hjælper de ældre.

At leve et langt og sundt liv forudsætter at man har et netværk af familie og venner, som deler ens værdier om at leve et sundt og langt liv. Dette skaber en følelse af at høre til.

9 Oprethold et meningsfyldt socialt liv

Befolkningen i de “Blå zoner” har ikke blot et støttende netværk og familie, de er en aktiv del af dem.

For nogle er det tro, der er fællesnævneren, for andre er det sport eller noget helt tredje.

Det at have noget at tro på, at gå op i og mødes aktivt om det, har vist at have stor effekt på det lange sunde liv.

Kilde: https://www.wellandgood.com/eczema-facts/

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Call Now Button